- for mennesker på farten

Lyt til Rejseradioen her på siden og på danske radiostationer


Forsiden   Aktiviteter    Biler    Overnatning    Rejsemål    Transport    Rejseprogrammet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Med BornholmerFærgen til Bornholm


Af Søren Clauding - maj 20


Nogle få tager flyveren, de allerfleste tager færgen, når der er sat kurs imod Bornholm. Tidligere var det ensbetydende med mange timer på havet, søsyge og en kæmpe udskrivning på feriebudgettet. Sådan er det ikke længere efter at firmaet "Færgen", der forestår Bornholmstrafikken til vands på ruter fra Køge til Rønne, og Ystad (i Sverige) til Rønne, har indsat moderne hurtigfærger.

 

Tager man turen i bil fra København via Ystad, tager det cirka 2,5 time fra det øjeblik, man er kørt ind på Øresundsbroen til man sætter forhjulene i Rønne Havn. Og selv i hårdt vejr (prøvet af undertegnede) glider man henover bølgerne i en af de store katamaran færger, der sejler med 70 km/t.

 

Prisen for at tage til Bornholm varierer naturligt nok med årstiden - præcis som tilfældet er, når man skal købe flybilletter eller pakkerejser. Der findes en lang række rabatordninger og tider på døgnet, i ugen og på året, hvor færge-rejsen fra Ystad til Rønne kan gøres for blot 836 kroner t/r for en personbil med fem personer. Den tilsvarende pris fra Køge til Rønne er 1160 kroner. Tager man Bornholmerbussen fra København Centrum kan turen gøres helt ned til 125 kroner.

 

Lyt til interviewet med BornholmerFærgens salgs- og marketingchef Lindy Kjøller:

 

  Interview med Lindy Kjøller

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Rederiet, Færgen, har rødder i "Dampskibselskabet på Bornholm af 1866". Siden har firmaet bl.a. heddet Nordic Ferry Services, hvor ruter var kendt som Alstrafikken, Bornholmstrafikken, Fanøtrafikken, Langelandstrafikken og Samsøtrafikken. Nordic Ferry Services blev afløst af det nuværende navn ”Færgen” i januar 2011 - hvorefter ruterne blev omdøbt AlsFærgen, BornholmerFærgen, FanøFærgen, LangelandsFærgen og SamsøFærgen.

 

Link til BornholmerFærgen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rejseradioen.dk redigeres og udgives af Søren Clauding

© Rejseradioen: Søren Clauding - Clauding Communication. Kontakt >>>